THE (9)
slipknot.
jeg har hørt så mange forskellige meninger på det band. jeg har hørt folk kalde sig kæmpe maggots uden egentlig at vide hvad det indebærer, jeg har hørt folk trashe dem fordi de har en dj, fordi de bruger olietønder. jeg har set folk rende rundt i deres shirts fordi de kunne lide nogle enkelte sange, og ham trommeslageren var pænt hot. jeg har set hardcore slipknot maggots uden så meget som et tribal S på deres udseende.
jeg har oplevet folk bryde sig om musikken, jeg har oplevet folk foragte musikken.
jeg selv... har dem tattoveret på hjertet, på hjernen, på mit 15årige lange liv. jeg var seks år gammel første gang jeg oplevede dette fænomen af talskabte individer, regning på niveau A, ni dele gør ét.
scissors, hed den sang der første gang fik lov til at nedbryde alt omkring mig og bringe mit til et sted, hvor alting var bedre. joey, nathan jonas jordison, hed den mand som var min tryghed, min familie, min kærlighed igennem et liv intet barn fortjener, alle børn ville have gavn af.
joey, var min forældre når ingen trådte til, den der forstod mig, den der lyttede og hjalp, den der hev mig op igen når jeg faldt, ham der løb med en kæp i cyklen så jeg ikke væltede, ham der trøstede mig når jeg græd... ham, der jagede alt væk, når alt bare skulle gå væk.
jeg satte min tillid, forhåbninger, kærlighed i den mand. han betød alt. han var min første forelskelse, siden ham har kærlighed ikke rigtig kommet til mig. for da jeg behøvede ham allermest, da alt brød sammen begrund af ham, da han gik fra at være min bror til den mand jeg aldrig fik, da jeg græd i timevis når jeg så et billede af ham og hans kæreste, da jeg scarrede migselv fordi jeg var så forvirret over ham, da jeg virkelig bare ville have hans hjælp igen... var han der ikke. jeg var overladt til ene og alene migselv.
jeg hadede ham. han var alt, og jeg hadede ham mere end jeg nogensinde har hadet før. jeg troede han havde forladt mig. at han bare ikke gad mere, at han var ligeglad.
sandheden var, han ingen idé havde om hvem jeg var. han har aldrig hørt om mig. mit navn, mit udseende, mig, jeg sagde ham intet. og nu forstår jeg, han var min prøvelse. min største teenageprøvelse, og langt hen ad vejen gjorde han mig kun godt.
dog ønsker jeg stadig at fortælle min historie til ham. for at slippe det én gang for alle.
men det var slet ikke det jeg ville ind på.
jeg ville hellere tale om slipknot, the nine, the freaks fra iowa. for det er dér, det hele begynder. der det slutter engang.
slipknot.
hver gang jeg ser det ord, hører det, jeg bliver så glad indeni. hver gang jeg hører det i en negativ sammenhæng føler jeg mig dødelig ramt. som om en eller anden random person svinede mig til på det groveste, hev op i alt det dårlige, vidste alt lortet om mig, og jeg intet kunne gøre fordi idioten var ukendt til mig. slipknot er det stærkeste våben imod mig, alt andet er jeg ligeglad med. det praller af, jeg tager det ikke til mig. men slipknot...
og hvorfor? hvordan kan et simpelt band betyde så meget?
fordi slipknot ikke er et band. slipknot i helhed, er et menneske beskrevet ud fra de menneskelige synder og goder. et fuldkommen perfekt menneske, slipknot er det verden vil være. om de så ved det eller ej, vil indrømme det eller ej. sådan er det, sådan forbliver det.
alt, i hele verden, kan sammenlignes til slipknot. uden undtagelse.
slipknot er ikke et band, slipknot er ikke musik, slipknot er en livsstil, et matematisk mønster bygget af boglige fænomener og filosofier. ni mennesker, til at repræsentere mennesket. og mennesket er hvad det er. alt er ni. ni. ni. nine. 9.
ni er alt, og det ved de. alle deres sange giver budskab om alt det, de ved, vidste, kommer til at vide, alt jeg jeg ved, vidste, kommer til at vide, og ligesådan er det ved dig. 'til you die, er du dømt til at leve under dette. for du kan alligevel ikke slippe ud.
se slipknot som universet. ingen borders til at indramme det, alligevel skal du forholde dig til der hvor du er. du har alt, men kan kun bruge lidt. og sådan er det.
slipknot er et andet ord for menneske. slipknot er hvad slipknot er, for der er ikke mere som det ikke kan placeres over. og nu synes jeg dét er godt nok forklaret.
elementer, udforskninger, researches, analyseringer, psychofikseringer, obsessioner, afhængigheder. blend it, mix it, og nyd din smoothie. nok varer den evigt, men nyd den for helvede.
let it be spoken, let it be screamed, they'll never ever take us alive. benægter du slipknot, benægter du dig selv.
og alle, hver og én der har noget imod slipknot, har intet holdbart argument overhovedet. nice research, asshole. you suck.
for mig, er slipknot alt. de reddede mig, redder mig stadig, og vil altid gøre det. det er det, de er her for. bringe budskabet ud, og vise denne verden af middelmådighed hvad, hvem, hvor, hvorfor og hvordan det er sådan som det nu engang er.
og nej, det er ikke muligt at beskrive slipknot. for mig, det det ikke muligt. jeg har forsøgt. jeg har skribbled tonsvis af ubrugeligt crap ned på endnu flere tons papirer, prøve at komme ud med hvad det er jeg vil have igennem, og på alle disse små krusseduller jeg selv ikke engang forstår længere, findes forklaringen. mellem linierne, ingenting er klart.
slipknot er en kristen satanisme, et levende lig, en nedraget bygning der åbner imorgen, 0%s rabat på tilbudsvarer, en stjerne, men ikke en sol.
er det mulgit at være alt det, ingenting er ? ja. åbenbart.
slipknot betyder alt for mig. slipknot blev skabt for mig. 1995 var årstallet det ramlede sammen.
jeg har dem stadig, og de har mig, bundet af friheden, for helvede da, og så kan det ikke forklares.
jeg tilstår meget i dette blogindlæg, siger en masse lårt jeg ikke burde sige, for det ligger ikke til mig at fortælle om ting på denne måde. så mange tilståelser, og det er endnu intet i forhold til alt.
my last true confession will open your eyes.
I have never knows trust like the nine.
FOR HELVEDE, SÅ FAT DET DOG.
jeg har hørt så mange forskellige meninger på det band. jeg har hørt folk kalde sig kæmpe maggots uden egentlig at vide hvad det indebærer, jeg har hørt folk trashe dem fordi de har en dj, fordi de bruger olietønder. jeg har set folk rende rundt i deres shirts fordi de kunne lide nogle enkelte sange, og ham trommeslageren var pænt hot. jeg har set hardcore slipknot maggots uden så meget som et tribal S på deres udseende.
jeg har oplevet folk bryde sig om musikken, jeg har oplevet folk foragte musikken.
jeg selv... har dem tattoveret på hjertet, på hjernen, på mit 15årige lange liv. jeg var seks år gammel første gang jeg oplevede dette fænomen af talskabte individer, regning på niveau A, ni dele gør ét.
scissors, hed den sang der første gang fik lov til at nedbryde alt omkring mig og bringe mit til et sted, hvor alting var bedre. joey, nathan jonas jordison, hed den mand som var min tryghed, min familie, min kærlighed igennem et liv intet barn fortjener, alle børn ville have gavn af.
joey, var min forældre når ingen trådte til, den der forstod mig, den der lyttede og hjalp, den der hev mig op igen når jeg faldt, ham der løb med en kæp i cyklen så jeg ikke væltede, ham der trøstede mig når jeg græd... ham, der jagede alt væk, når alt bare skulle gå væk.
jeg satte min tillid, forhåbninger, kærlighed i den mand. han betød alt. han var min første forelskelse, siden ham har kærlighed ikke rigtig kommet til mig. for da jeg behøvede ham allermest, da alt brød sammen begrund af ham, da han gik fra at være min bror til den mand jeg aldrig fik, da jeg græd i timevis når jeg så et billede af ham og hans kæreste, da jeg scarrede migselv fordi jeg var så forvirret over ham, da jeg virkelig bare ville have hans hjælp igen... var han der ikke. jeg var overladt til ene og alene migselv.
jeg hadede ham. han var alt, og jeg hadede ham mere end jeg nogensinde har hadet før. jeg troede han havde forladt mig. at han bare ikke gad mere, at han var ligeglad.
sandheden var, han ingen idé havde om hvem jeg var. han har aldrig hørt om mig. mit navn, mit udseende, mig, jeg sagde ham intet. og nu forstår jeg, han var min prøvelse. min største teenageprøvelse, og langt hen ad vejen gjorde han mig kun godt.
dog ønsker jeg stadig at fortælle min historie til ham. for at slippe det én gang for alle.
men det var slet ikke det jeg ville ind på.
jeg ville hellere tale om slipknot, the nine, the freaks fra iowa. for det er dér, det hele begynder. der det slutter engang.
slipknot.
hver gang jeg ser det ord, hører det, jeg bliver så glad indeni. hver gang jeg hører det i en negativ sammenhæng føler jeg mig dødelig ramt. som om en eller anden random person svinede mig til på det groveste, hev op i alt det dårlige, vidste alt lortet om mig, og jeg intet kunne gøre fordi idioten var ukendt til mig. slipknot er det stærkeste våben imod mig, alt andet er jeg ligeglad med. det praller af, jeg tager det ikke til mig. men slipknot...
og hvorfor? hvordan kan et simpelt band betyde så meget?
fordi slipknot ikke er et band. slipknot i helhed, er et menneske beskrevet ud fra de menneskelige synder og goder. et fuldkommen perfekt menneske, slipknot er det verden vil være. om de så ved det eller ej, vil indrømme det eller ej. sådan er det, sådan forbliver det.
alt, i hele verden, kan sammenlignes til slipknot. uden undtagelse.
slipknot er ikke et band, slipknot er ikke musik, slipknot er en livsstil, et matematisk mønster bygget af boglige fænomener og filosofier. ni mennesker, til at repræsentere mennesket. og mennesket er hvad det er. alt er ni. ni. ni. nine. 9.
ni er alt, og det ved de. alle deres sange giver budskab om alt det, de ved, vidste, kommer til at vide, alt jeg jeg ved, vidste, kommer til at vide, og ligesådan er det ved dig. 'til you die, er du dømt til at leve under dette. for du kan alligevel ikke slippe ud.
se slipknot som universet. ingen borders til at indramme det, alligevel skal du forholde dig til der hvor du er. du har alt, men kan kun bruge lidt. og sådan er det.
slipknot er et andet ord for menneske. slipknot er hvad slipknot er, for der er ikke mere som det ikke kan placeres over. og nu synes jeg dét er godt nok forklaret.
elementer, udforskninger, researches, analyseringer, psychofikseringer, obsessioner, afhængigheder. blend it, mix it, og nyd din smoothie. nok varer den evigt, men nyd den for helvede.
let it be spoken, let it be screamed, they'll never ever take us alive. benægter du slipknot, benægter du dig selv.
og alle, hver og én der har noget imod slipknot, har intet holdbart argument overhovedet. nice research, asshole. you suck.
for mig, er slipknot alt. de reddede mig, redder mig stadig, og vil altid gøre det. det er det, de er her for. bringe budskabet ud, og vise denne verden af middelmådighed hvad, hvem, hvor, hvorfor og hvordan det er sådan som det nu engang er.
og nej, det er ikke muligt at beskrive slipknot. for mig, det det ikke muligt. jeg har forsøgt. jeg har skribbled tonsvis af ubrugeligt crap ned på endnu flere tons papirer, prøve at komme ud med hvad det er jeg vil have igennem, og på alle disse små krusseduller jeg selv ikke engang forstår længere, findes forklaringen. mellem linierne, ingenting er klart.
slipknot er en kristen satanisme, et levende lig, en nedraget bygning der åbner imorgen, 0%s rabat på tilbudsvarer, en stjerne, men ikke en sol.
er det mulgit at være alt det, ingenting er ? ja. åbenbart.
slipknot betyder alt for mig. slipknot blev skabt for mig. 1995 var årstallet det ramlede sammen.
jeg har dem stadig, og de har mig, bundet af friheden, for helvede da, og så kan det ikke forklares.
jeg tilstår meget i dette blogindlæg, siger en masse lårt jeg ikke burde sige, for det ligger ikke til mig at fortælle om ting på denne måde. så mange tilståelser, og det er endnu intet i forhold til alt.
my last true confession will open your eyes.
I have never knows trust like the nine.
FOR HELVEDE, SÅ FAT DET DOG.
i frygt for at være en del af strømmen, følger du den anden.
det er lang tid siden sidst. og jeg har meget på hjerte. sit back n' enjoy.
jeg har endelig fundet ud af, at udseende ikke spiller en fuck i hvor meget folk kan lide dig. det kan sagtens spille i hvor populær man er, fordi folk gerne vil kende hende den lækreste på hele skolen, for så får man lidt mere status. men hvis man har den godt stykke over middelmådige skønhed jeg selv er så heldig at være født med, så får man sgu de rigtige mennesker. og fuck popularitet, de folk jeg har nu, er de bedste af de bedste af de bedste her fra kme, fra verden måske. jeg er så glad for alle mine venner og bekendte, og har endelig lært omkring det lille udseendesfænomen.
jeg er ikke det, der er idealet for en krop. jeg er ikke det, folk ser som lækker, hot, sexet. jeg er ikke det, som nik&jay og næsten alle deres forpulede, snæversynede tilhængere synger om, det man ser på side 9 i diverse blade, det man ser når m! bladet bliver åbnet. og det er det, jeg har stræbet efter, det jeg så gerne ville være.
but you know what, FUCK IT. jeg ligner ingen andre, og det er tusinde gange bedre! jeg mente engang, og mener stadig, at det eneste pæne på mig findes fra min hage og op. dog kunne mine læber værre større, min næse mindre, mine øjne mindre 'dovne', mine øjenvipper længere og mere opadgående, mit hår være længere og meget mere skønnere at se på, mine fregner fucke af helvedes til, min hage være rundere, mine kinder være smallere... og min øjnfarve er perfekt i forvejen.
men sådan er det altid. man har set sig selv dag ud og dag ind hele livet, no wonder man ser skønheden meget bedre i alle andre. men jeg ved, jeg er pæn. jeg er ikke lækker, sexet, hot, nej. jeg er pæn, smuk, fantastisk. og ærlig talt... det vil jeg meget hellere være.
en af de folk der lærte mig, at udseende ikke tæller en skid når det kommer til mennesket, er mads sejer nielsen. jeg ved ikke hvordan, men den dreng er blevet en stor del af mit liv, på så satans kort tid at man skulle tro det var løgn, når det kommer til mig og min ikke-særlig-åbenhed. han har forundret mig, vundet min tillid, og jeg ved (dvs, ikke tror, men ved) han vil passe godt på den. han har lært mig meget nyt, og jeg er så fucker glad for at have ham i mit liv. tak, buller.
nok om udseende. noget andet at tale om er de unges forhold til anderledes tankegange. min tankegang.
jeg vil gerne smage menneskekød, jeg vil gerne slå et menneske ihjel, barn som voksen, jeg vil gerne leve som vagabond, jeg vil gerne alt muligt! alene af den grund at jeg gerne vil prøve alt, for virkelig at kunne tage holdning og stilling til det. jeg er min egen forsøgskanin, da ingen kan give mig bedre svar end... mig.
jeg har taget nogle ekstremer, det ved jeg. bare for at pensle det ud. overdrivelse fremmer forståelse. eller skaber afstand, yeah well.
min tankegang er anderledes. dybt anderledes. min tankegang er ikke dine, ikke dine forældres, ingens. jeg er original ud over de uoriginale originaler, og sådan er det. jeg siger ikke, andre folk ikke er. jeg ved bare, ikke mange er det. indtil videre har jeg mødt ét menneske, som virkelig, virkelig meget har fascineret mig og påvirket mig groft. axel widén, forsanger og sangskriver i marionette. du er gud. eller, du burde være, hvertfald.
min tankegang er anderledes, men i stedet for at tage afstand og se ned på mig bare fordi du ikke forstår den.. så prøv da at tale om det. den eneste, udelukkende den eneste grund til jeg bliver set ned på, er fordi folk ikke forstår det. fordi de bliver bange. og det ved jeg, sådan er mennesket, og derfor har jeg respekt for det.
derfor, er jeg stoppet med at uddybe alt. fordi ingen forstår det i de her teenageår.
men det her skal ikke være en udelukkende brokkeblog. det skal også være en hyldest til de folk, der har ændret mig på en eller anden måde. nogle af jer bliver sikkert overrasket.
mads sejer. dén har jeg beskrevet.
sofie cramer. du har lært mig om tydelige grænser ved folk, og jeg har faktisk lært at styre mig, når det kommer dertil. du betyder så meget for mig, fordi du er så skarpsindig med dine holdninger. du er virkelig dejlig. og jeg har virkelig meget respekt for dig.
joe sleiborg. jeg har aldrig mødt en person som dig, og du forundrer mig konstant. du er virkelig et vidunder for verden. og jeg kan ikke beskrive hvad fanden det er. måske er det bare, fordi du... forstå det på den positive måde, virker som en ligegyldig brik i verden. men på sådan en satans.. meningsfuld måde. ja, forget it.
viggo aagard. din udadvendthed er skønherlig, og den måde hvor du er så skide opmærksomhedskrævende - men på den fede måde, og din vilje faktisk altid lykkedes. du er virkelig gennemført.
tobias feeogulækker jakobsen. den holdning og udstråling du har til dine medmennesker er virkelig noget, jeg synes godt om. jeg ville ønske, ønske, ønske vi faktisk kunne tale sammen, for jeg ved du er en af de personer, der virkelig har noget at sige. selvom du gemmer det bag de, ærlig talt, skodsider du viser mod mig, ved jeg der er meget mere i dig. det ka' jeg jo se. og det er det, der fascinerer mig.
matilde husted. din fantasi, er det der har ramt mig mest, ærlig talt. du kan fandeme fantaserer dig til alt, og jeg synes virkelig det er vildt. det lyder ikke som meget, men det er det virkelig. believe me.
nicolai bech. jeg ved ikke hvad det er af dig. det er noget underlig noget. men du har gjort et eller andet. basta.
axel widén. det er blevet nævnt.
og... nu vil jeg gerne sove.
godnat, skønnogønno verden, bedre kme, som jeg kender og elsker.
bring it on, tomorrow. eller, today, er det mere.
tomorrow never knows ~
det er navnet på vores teaterstykke. lige nu er min skaldede roomie på scenen til vores gennemspilning, og jeg har lige set 'dreas nielsen danse med aja. sweet.
jeg har egentlig intet at blogge om, overvejer at lave en ny blog som er lidt bedre end den her. den her er... kedelig. d:
vinterferieplaner:
par dage med pongo
par dage i caspers lejlighed (jeps, min storebror)
muligvis kommer min svenskerferbz over
party? nej tak.
byez.
