Goatseboy86

slipknot.

jeg har hørt så mange forskellige meninger på det band. jeg har hørt folk kalde sig kæmpe maggots uden egentlig at vide hvad det indebærer, jeg har hørt folk trashe dem fordi de har en dj, fordi de bruger olietønder. jeg har set folk rende rundt i deres shirts fordi de kunne lide nogle enkelte sange, og ham trommeslageren var pænt hot. jeg har set hardcore slipknot maggots uden så meget som et tribal S på deres udseende.
jeg har oplevet folk bryde sig om musikken, jeg har oplevet folk foragte musikken.

jeg selv... har dem tattoveret på hjertet, på hjernen, på mit 15årige lange liv. jeg var seks år gammel første gang jeg oplevede dette fænomen af talskabte individer, regning på niveau A, ni dele gør ét.
scissors, hed den sang der første gang fik lov til at nedbryde alt omkring mig og bringe mit til et sted, hvor alting var bedre. joey, nathan jonas jordison, hed den mand som var min tryghed, min familie, min kærlighed igennem et liv intet barn fortjener, alle børn ville have gavn af.
joey, var min forældre når ingen trådte til, den der forstod mig, den der lyttede og hjalp, den der hev mig op igen når jeg faldt, ham der løb med en kæp i cyklen så jeg ikke væltede, ham der trøstede mig når jeg græd... ham, der jagede alt væk, når alt bare skulle gå væk.
jeg satte min tillid, forhåbninger, kærlighed i den mand. han betød alt. han var min første forelskelse, siden ham har kærlighed ikke rigtig kommet til mig. for da jeg behøvede ham allermest, da alt brød sammen begrund af ham, da han gik fra at være min bror til den mand jeg aldrig fik, da jeg græd i timevis når jeg så et billede af ham og hans kæreste, da jeg scarrede migselv fordi jeg var så forvirret over ham, da jeg virkelig bare ville have hans hjælp igen... var han der ikke. jeg var overladt til ene og alene migselv.
jeg hadede ham. han var alt, og jeg hadede ham mere end jeg nogensinde har hadet før. jeg troede han havde forladt mig. at han bare ikke gad mere, at han var ligeglad.
sandheden var, han ingen idé havde om hvem jeg var. han har aldrig hørt om mig. mit navn, mit udseende, mig, jeg sagde ham intet. og nu forstår jeg, han var min prøvelse. min største teenageprøvelse, og langt hen ad vejen gjorde han mig kun godt.
dog ønsker jeg stadig at fortælle min historie til ham. for at slippe det én gang for alle.

men det var slet ikke det jeg ville ind på.
jeg ville hellere tale om slipknot, the nine, the freaks fra iowa. for det er dér, det hele begynder. der det slutter engang.
slipknot.
hver gang jeg ser det ord, hører det, jeg bliver så glad indeni. hver gang jeg hører det i en negativ sammenhæng føler jeg mig dødelig ramt. som om en eller anden random person svinede mig til på det groveste, hev op i alt det dårlige, vidste alt lortet om mig, og jeg intet kunne gøre fordi idioten var ukendt til mig. slipknot er det stærkeste våben imod mig, alt andet er jeg ligeglad med. det praller af, jeg tager det ikke til mig. men slipknot...
og hvorfor? hvordan kan et simpelt band betyde så meget?

fordi slipknot ikke er et band. slipknot i helhed, er et menneske beskrevet ud fra de menneskelige synder og goder. et fuldkommen perfekt menneske, slipknot er det verden vil være. om de så ved det eller ej, vil indrømme det eller ej. sådan er det, sådan forbliver det.
alt, i hele verden, kan sammenlignes til slipknot. uden undtagelse.
slipknot er ikke et band, slipknot er ikke musik, slipknot er en livsstil, et matematisk mønster bygget af boglige fænomener og filosofier. ni mennesker, til at repræsentere mennesket. og mennesket er hvad det er. alt er ni. ni. ni. nine. 9.
ni er alt, og det ved de. alle deres sange giver budskab om alt det, de ved, vidste, kommer til at vide, alt jeg jeg ved, vidste, kommer til at vide, og ligesådan er det ved dig. 'til you die, er du dømt til at leve under dette. for du kan alligevel ikke slippe ud.
se slipknot som universet. ingen borders til at indramme det, alligevel skal du forholde dig til der hvor du er. du har alt, men kan kun bruge lidt. og sådan er det.
slipknot er et andet ord for menneske. slipknot er hvad slipknot er, for der er ikke mere som det ikke kan placeres over. og nu synes jeg dét er godt nok forklaret.

elementer, udforskninger, researches, analyseringer, psychofikseringer, obsessioner, afhængigheder. blend it, mix it, og nyd din smoothie. nok varer den evigt, men nyd den for helvede.
let it be spoken, let it be screamed, they'll never ever take us alive. benægter du slipknot, benægter du dig selv.
og alle, hver og én der har noget imod slipknot, har intet holdbart argument overhovedet. nice research, asshole. you suck.

for mig, er slipknot alt. de reddede mig, redder mig stadig, og vil altid gøre det. det er det, de er her for. bringe budskabet ud, og vise denne verden af middelmådighed hvad, hvem, hvor, hvorfor og hvordan det er sådan som det nu engang er.
og nej, det er ikke muligt at beskrive slipknot. for mig, det det ikke muligt. jeg har forsøgt. jeg har skribbled tonsvis af ubrugeligt crap ned på endnu flere tons papirer, prøve at komme ud med hvad det er jeg vil have igennem, og på alle disse små krusseduller jeg selv ikke engang forstår længere, findes forklaringen. mellem linierne, ingenting er klart.

slipknot er en kristen satanisme, et levende lig, en nedraget bygning der åbner imorgen, 0%s rabat på tilbudsvarer, en stjerne, men ikke en sol.
er det mulgit at være alt det, ingenting er ? ja. åbenbart.

slipknot betyder alt for mig. slipknot blev skabt for mig. 1995 var årstallet det ramlede sammen.
jeg har dem stadig, og de har mig, bundet af friheden, for helvede da, og så kan det ikke forklares.
jeg tilstår meget i dette blogindlæg, siger en masse lårt jeg ikke burde sige, for det ligger ikke til mig at fortælle om ting på denne måde. så mange tilståelser, og det er endnu intet i forhold til alt.

my last true confession will open your eyes.
I have never knows trust like the nine.

FOR HELVEDE, SÅ FAT DET DOG.